Bliv medlem

Du kan melde ind, hvis du gerne vil være med til at udvikle nye behandlingsformer og ny medicin. Det kan forbedre tilværelsen for andre mennesker med diabetes.

Du kan også få mulighed for at prøve den nyeste medicin uden at betale for det.

Desuden bliver forsøgspersoner fulgt meget tæt af de dygtigste speciallæger. Mange medlemmer af Diabetikerpanelet oplever, at deres sygdom får en større mening, fordi de deltager i forskning og udvikling.

Meld dig ind her ved at udfylde et kort spørgeskema. Det er gratis og tager under 5 minutter.

Sådan foregår det i praksis

  • Trin 1   Du melder dig ind ved at udfylde spørgeskemaet – det tager 5 minutter
  • Trin 2   Vi ringer til dig med et relevant projekt – og du afgør om du er interesseret
  • Trin 3   Forskerteamet kontakter dig og aftaler første møde

Deltag i forskningsprojekter og gør en forskel

Som medlem af Diabetikerpanelet vil du blive kontaktet med relevante forskningsprojekter. Vi fortæller om projektets formål, hvor det foregår og hvor mange gange man skal møde. Hvis du synes det er interessant, aftaler du med en projektsygeplejerske, hvornår du kan komme til et personligt informationsmøde.

Som deltager er du med til at afprøve nye behandlingsformer og ny medicin. Du yder et værdifuldt bidrag til at nye lægemidler kommer på markedet og bliver tilbudt danske diabetikere.

Du bliver ikke lønnet for at deltage i et forskningsprojekt, men dine transportudgifter til og fra hospitalet  bliver betalt.

Alle forskningsprojekter starter med et informationsmøde, hvor du får svar på dine spørgsmål, inden du beslutter dig for at deltage. I løbet af projektet skal du møde på forskningsklinikken til undersøgelse og kontrol. Forskerne vil følge dig tættere og mere omsorgsfuldt, end du normalt vil opleve hos egen læge eller på hospital.